UX Campus 6-dags kursuspakker

Skal du søge Kompetencefonden, så har vi sammensat kursuspakker, der opfylder ansøgningskravene

Fire kursuspakker à 6 dage — bygget til kompetencefondene

Kompetenceudviklingsfondene stiller krav til et forløbs varighed, før der kan søges fuldt tilskud — typisk fem eller seks kursusdage. Derfor har vi sat vores 3-dags kurser sammen i fire specialiseringer, der hver især giver 6 kursusdage — og en reel faglig fordybelse.

Hver specialisering består af to moduler:

De to moduler afholdes adskilt. Du sidder altså ikke på skolebænken seks dage i træk. Der går typisk uger eller måneder mellem Modul 1 og Modul 2 — og det er med vilje. Perioden imellem bruger du til at afprøve metoderne fra Modul 1 i dine egne projekter, så du møder op til Modul 2 med konkrete erfaringer og spørgsmål.

Alle moduler udbydes to gange om året — typisk én gang i foråret og én gang i efteråret. Derfor kan du sammensætte din specialisering fleksibelt og melde dig til, når det passer ind i din kalender og dine projekter. Du kan tage begge moduler inden for samme halvår, eller lade der gå længere tid imellem.

En hel specialisering koster 25.000 kr. ekskl. moms for begge moduler. Købt hver for sig koster de to kurser 29.500 kr., så du sparer 4.500 kr. ved at tage dem som specialisering — og prisen er samtidig lagt, så den flugter med kompetencefondenes maksimale tilskudsbeløb.

Specialisering 1 — Den strategiske designleder

Fra hands-on designproces til strategisk forankring. I det første modul lærer du selv at drive den brugercentrerede designproces. I det andet lærer du at få den til at leve i en organisation, hvor UX skal kunne konkurrere med forretningsmål, budgetter og tekniske krav.

Det får du med hjem

  • Hele den brugercentrerede designproces: brugerresearch, problemdefinition, idéudvikling og løsningsdesign — og evnen til at oversætte Double Diamond til virkelighedens projekter.

  • UX-modenhedsmodellen og en plan for, hvordan du bryder gennem "UX-glasloftet" på niveau 3.

  • Metoder til at kvantificere og dokumentere værdien af UX, så den bliver synlig for ledelsen.

  • Kravspecificering af UX-kvalitet med afsæt i ISO-standarder — i stedet for "det skal bare være brugervenligt".

  • Teamsætning af UX-profiler og skalering af UX-processer til forskellige projekttyper.

For dig, der er UX-lead, designansvarlig eller projektleder og skal løfte UX fra enkeltpersoners indsats til systematisk praksis.

Specialisering 2 — Specialist i brugervenlighedstest

Bliv den i organisationen, der kan teste rigtigt. Første modul giver dig overblikket over hele designprocessen og over, hvornår i forløbet forskellige typer brugerinddragelse hører hjemme. Andet modul gør dig til specialist i den disciplin, hvor flest "winger den".

Det får du med hjem

  • Forskellen på brugerresearch, diagnostisk gennemgang, formativ test, summativ validering og effektstudier — og hvornår du bruger hvad.

  • En komplet værktøjskasse med skabeloner fra A-Z: drejebog, scenariedesign, acceptkriterier, testdata og afrapportering.

  • Metodisk fundament i ISO 9241-11 — så dine resultater holder til modstand.

  • Root cause-analyse: er problemet den mentale model, det visuelle hierarki eller den fysiske interaktion?

  • Live-observation af en erfaren moderator, der afvikler et rigtigt brugervenlighedsstudie.

  • Indsalg af test i den tidlige projektplanlægning, og risikobaseret prioritering af fund, så resultaterne rent faktisk driver udviklingen.

For dig, der skal planlægge, afvikle og afrapportere brugervenlighedstest — eller stille kvalificerede krav til leverandører, der gør det for jer.

Specialisering 3 — Eksperten i brugergrænsefladen

Hele designprocessen plus et dybt dyk ned i selve brugergrænsefladen. Du lærer både at designe den — og at reviewe andres arbejde med et fagligt begrundet blik i stedet for smag og mavefornemmelse.

Det får du med hjem

  • Den brugercentrerede designproces fra research til løsning.

  • Tre værktøjskasser med evidensbaserede designguidelines, struktureret efter modellen "Levels of Cognition" — fra sansning og ergonomi til indlærte mønstre og mentale modeller.

  • UX-ekspertreview som formel metode: en hurtig, billig og fagligt begrundet vurdering af et design, hvor en fuld brugertest er overkill.

  • Konkrete greb til de klassiske faldgruber — fejlmeddelelser, navigation, feedback og alle de "gåder", designs stiller brugerne over for.

  • Et sprog til at give og modtage designkritik, som kolleger og leverandører kan handle på.

For dig, der designer brugergrænseflader, kvalitetssikrer andres design eller sidder på bestillersiden og skal kunne vurdere det, I får leveret.

Specialisering 4 — Servicedesign

Pris: 25.000 kr. ekskl. moms for hele specialiseringen — begge moduler inkluderet

Zoom ud fra det enkelte produkt til hele kunderejsen. Første modul giver dig den brugercentrerede metode. Andet modul udvider den til services, der løber på tværs af touchpoints, kanaler, afdelinger og organisatoriske siloer.

Det får du med hjem

  • Den brugercentrerede designproces som fundament under alt servicedesign.

  • Service blueprintet som både designværktøj og styringsredskab på tværs af organisationen.

  • 22 CX-ekspertguidelines på strategisk, taktisk og operationelt niveau — fra forretningsudvikling med nye servicelogikker til optimering af eksisterende services.

  • Proaktiv og reaktiv service recovery: design af robuste services, der tåler variation, fejl og pres.

  • Service Blueprinting 2.0 — hvordan backstage-automatiseringer, tredjepartsintegrationer og AI-agenter former frontstage-oplevelsen.

For dig, der arbejder med kunderejser, servicekvalitet eller digitale løsninger, hvor oplevelsen skabes af mange dele i samspil — i både B2C og B2B.

Kursuskalender 2027

Praktisk

  • Pris: 25.000 kr. ekskl. moms for en hel specialisering, dvs. begge moduler. Til sammenligning koster de to kurser 29.500 kr. købt hver for sig.

  • Varighed: 6 kursusdage i alt, fordelt på to moduler à 3 dage, kl. 9–16.

  • Adskilte moduler: Modul 1 og Modul 2 afholdes på hver sin kursusgang — ikke 6 dage i træk. Du vælger selv datoerne fra kursuskalenderen, og du kan lade der gå måneder imellem.

  • To gange årligt: Alle moduler — og dermed alle fire specialiseringer — udbydes to gange om året, forår og efterår. Du kan derfor melde dig til, når det passer dig, uden at vente et helt år på næste hold.

  • Sted: Frederiksberg, København.

  • Hold: Maks. 10 deltagere pr. modul.

  • Efter kurset: Ubegrænset faglig sparring med underviseren plus et gratis oplæg for dit team, så det, du lærte, også kommer i spil i dine egne projekter.

  • Kompetencefonde: Se afsnittet nedenfor. Vi udsteder gerne den dokumentation, som din fond beder om — kursusbeskrivelse, timeantal og deltagerbevis.

  • Tvivl om valget? Ring til undervisningsansvarlig Rune Nørager på 4041 4422 for en snak om, hvilken specialisering der passer til dig og dine projekter.

Tilskud fra din kompetencefond

Specialiseringerne er sammensat, så både varighed og pris passer til kompetencefondenes retningslinjer. Tag Akademikernes fondspulje som eksempel. Her gælder for kurser uden ECTS-point:

  • 5.000 kr. i tilskud pr. kursusdag

  • maksimalt 20.000 kr. for et kursus på fire dage

  • maksimalt 25.000 kr. for et kursus på fem dage eller derover

En specialisering er på 6 kursusdage og koster 25.000 kr. ekskl. moms. Den lander dermed præcis på fondens øvre tilskudsgrænse — forløbet kan altså i princippet dækkes fuldt ud af fondsmidler.

Beløbsgrænser og krav varierer fra fond til fond, så tjek retningslinjerne hos netop din fond. Kontakt os, hvis du mangler dokumentation til ansøgningen.